Gå til et af udenrigsministeriets netsteder
Udenrigsministeriets netsteder
Afrikapolitik
Danidajob
Danida Devforum
Danmarks ambassader
Danmark som erhvervsland
Danish Exporters
eksportstart.dk
Invest in Denmark
Denmark's Official Website
Udviklingstal
U-landskalender
U-web
International Press Centre
2015 Målene
UMs Kompetencecenter
Udenrigsministeriets CDM-indsats
Aid Management Guidelines
Danmark i Asien
Afghanistan Portal
Danmark i Latinamerika
Søg
Søg
日本語
INFO OM JAPAN
EKSPORTRÅDGIVNING
BORGERSERVICE
OM OS
Forside >
Om os >
Nyheder >
Claus Meyer indtager Japan
OM OS
OM OS
Ambassadøren
Ambassaden
Danske events og aktiviteter i Japan
Nyheder
Print
Abonner
Send
Lyt
CLAUS MEYER INDTAGER JAPAN
Pressemeddelelse
Den populære tv-serie 'New Scandinavian Cooking' rammer lørdag den 30. januar sendefladen på japansk tv, og dermed op til 25 million japanerne. Programmet med den danske stjernekok Claus Meyer sendes nemlig på en af Japans helt store satellitkanaler, BS Fuji, der via parabol kan ses over hele landet. Danmark får dermed en helt enestående eksponering når samtlige 13 afsnit bliver vist på kanalen.
Det er Danmarks Ambassade i Tokyo, der har fået aftalen med BS Fuji i hus, og her er chefen for afdelingen for fødevarer, landbrug og fiskeri Katja Majbom Goodhew rigtig godt tilfreds med resultatet:
”Vi ser det som en enestående mulighed for at markedsføre dansk madkultur og danske råvarer i Japan. Dansk design og kultur nyder stor anseelse blandt japanerne. Jeg har stor tiltro til, at også den traditionsrige danske madkultur vil blive godt modtaget”.
Programmet, der er produceret i 2007, er tidligere blevet sendt i 58 lande, inklusiv Tyskland, Kina, Italien, Australien, Frankrig og USA. Hos BS Fuji er man da også rigtig glad for endeligt, at kunne præsentere programmet for millioner af japanske seere:
”New Scandinavian Cooking er flot produceret, og fortæller smukt om dansk madkultur og danske råvarer. Dertil kommer, at Danmark i forvejen er et meget spændende land set med japanske øjne, og jeg er derfor sikker på, at der vil blive taget rigtig godt imod programmet” udtaler Toru Moriya, der er programchef hos BS Fuji.
Claus Meyer er også glad for opmærksomheden, og ser frem til de første meldinger om interessen i Japan:
”Jeg har altid været en stor beundrer af japansk kultur og gastronomi, og håber, at TV-serien og eksponeringen af dansk og skandinavisk mad kan bane vejen for, at jeg får mulighed for at præsentere dansk mad i Japan senere på året. Og det kan måske endda blive startskuddet til et handelssamarbejde - hvem ved?” – siger Claus Meyer.
Sideløbende med udsendelserne vil den danske ambassade afholde en række events med fokus på danske råvarer, kogekunst og madkultur under temaet ”Honest Food”.
For flere informationer kan der rettes henvendelse til:
Jens H. Jensen
Den Danske Ambassade, Tokyo
jensje@um.dk
TEL: +81 3 3496 3001